Grisen |

Grisen

I denne kategori skal vi kigge nærmere på grisen. Nedenfor kan der vælges video og forskellige 3D modeller af grisen, dens skelet og de enkelte organer. 

 

Svinet var et af de første dyr, der blev tæmmet af mennesker. I Danmark er der fundet knoglerester fra grise, der er mindst 5000 år gamle. På dette tidspunkt gik de frit omkring og fandt deres egen føde.

Først omkring år 1800 begyndte man at holde grise i stald, og først i midten af 1800-tallet kom der gang i svineproduktionen. Grisen var og er en god fødekilde, da den er meget produktiv. I løbet af 1860’erne blev de første svineslagterier bygget og især eksporten af bacon til England satte gang i dansk svineproduktion. 

 

Grisekød har været meget populært gennem tusinder af år og er stadig den kødtype, der spises mest af i Danmark.  I Danmark er vi dygtige til at producere grise med høj spisekvalitet, høj fødevaresikkerhed, og på en klimavenlig måde. Ikke alt på grisen kan spises, men det er tæt på. Til gengæld bruges næsten alt på grisen til f.eks. medicin, børster, handsker, kosmetik, biogas, og dyrefoder. 

Her kommer en video...

Play Video

Gris - Halveret

Her kan du se nærmere på grisens indre. Kan du se hvor leveren til leverpostejen sidder?
Grisen ligner anatomisk mennesket meget, og er ligesom mennesker ‘enmavede’. Grise er derfor anvendelige som forsøgsdyr ved f.eks. medicinske afprøvninger. Grise er altædende (dvs. omnivore), sociale dyr, der let tilpasser sig det omgivende miljø, og er ekstrem intelligente i forhold til andre pattedyr.
Grisen har klove, ligesom bla. køer og hjorte. Grisens kropsbygning er designet til bogstaveligt talt at have trynen i jorden, og det er faktisk umuligt for den at se lige op i luften.
Grisens hud er speciel, fordi den ikke – som f.eks. menneskets – indeholder svedkirtler. Det betyder, at grisen ikke kan regulere sin kropstemperatur ved at svede, men er nødt til at køle sig ved at gøre sig våd.

Gris - Skelet

I denne model ses grisens skelet, der er kroppens stativ. Skelettet beskytter organerne og bærer kroppen sammen med muskler og sener. Skelettet består af mere end 200 forskellige knogler i forskellige længde og form. Knoglerne former sig efter kropsbygningen, og har man gået skævt som lille, er knoglerne ofte skæve som voksen.
Normalt har en gris 15 ribben, men Dansk Landrace har 16. I en lang periode har landmændene valgt de længste grise fra i et kuld og brugt dem i avlsarbejdet. Det betyder, at en lang orne har parret en lang so. Derfor har Dansk Landrace efterhånden fået et ekstra sæt ribben. Det er en fordel, fordi der sidder mere bacon på en lang gris.
Selvom knoglerne er stive og hårde, er skelettet alligevel bevægeligt. Knoglerne består af mineraler og udgør kroppens depot af kalcium og fosfor. Skelettet har altså tre opgaver:

  1. Beskyttelse af indre organer (hjernen beskyttes af kraniet, hjerte og lunger beskyttes af brystkassen og nerver og blodkar beskyttes af rygsøjlen.
  2. Bevægelse (da de fleste led mellem knoglerne er bevægelige, kan skelettet bevæge sig. Musklerne er fæstet til knoglerne på en sådan måde at når musklerne trækker sig sammen, bøjes eller strækkes leddet så lemmerne bevæges.
  3. Depot for kroppens mineraler og produktion af røde blodceller.

Gris - Hjerne

Grise har en veludviklet og forholdsvis stor hjerne. Grisen tilhører, sammen med hvaler, chimpanser og hunde, gruppen af de mest intelligente pattedyr. Grise er meget lærenemme og nysgerrige. Når de opdager noget nyt, går de straks i gang med at undersøge det. Grisen lugter, bider og skubber til tingen og undersøger den. Det, at grise er meget nysgerrige, gør, at de piller og roder med alt, hvad de kan nå. På den måde kan de lære nye ting at kende og f.eks. lære at trykke på foderautomater og ventiler for at få noget at æde og drikke.


Lugtesansen er grisens vigtigste sans, og sammen med den meget følsomme og smidige tryne, er grisen meget effektivt når den søger og sorterer efter føde i jorden. Lugtesansen udgør derfor et stort område af hjernen.


Grisens hørelse er også god. Lyde er vigtig for den måde grise kommunikerer på, og sammen med lugtesansen bruger de det til at genkende hinanden.


Grisens syn er derimod ikke særligt godt. Øjnene er små, og med et begrænset farvesyn og nærsynethed, er grise dagaktive og afhængig af deres andre sanser og at disse sanser bliver stimuleret med f.eks. rodemateriale.

Gris - Hjerte

Hjertets opgave er at pumpe blodet rundt i hele kroppen. Kroppen har brug for ilt, og derfor er hjertet en muskel der aldrig slapper af.
Hjertet består af fire hjertekamre, som er opdelt i forkamre og hovedkamre. Forkamrene kaldes også atrier. Hovedkamrene kaldes også hjertekamre eller ventrikler. Forkammeret trækker sig sammen lidt før hovedkammeret. Det betyder, at blodet bevæger sig fra forkammeret til hovedkammeret, og derefter fra hovedkammeret ud i blodårerne (arterien). Forkamrene kaldes også atrier. Hovedkamrene kaldes også hjertekamre eller ventrikler. Måske har du hørt om ’ventrikelflimmer’, der kan være en alvorlig tilstand, hvor hjertekamrene trækker sig for hurtigt sammen og gør at blodet ikke pumpes tilstrækkeligt til og fra blodet.
De to hjertekamre i venstre side af hjertet er adskilt fra de to hjertekamre i højre side. Det skyldes, at de to hjertehalvdele pumper blod til to forskellige kredsløb: den højre del leverer til lungekredsløbet (hvor blodet iltes) og den venstre del leverer til system-kredsløbet (dvs. resten af kroppen, hvor ilten forbruges).
Lungekredsløbet er meget mindre end kredsløbet til kroppen, så der kræves et mindre tryk for at pumpe blodet gennem lungekredsløbet. Derfor har hjertekamrene i højre hjertehalvdel tyndere vægge end i venstre hjertehalvdel. Blodets vej gennem hjertet og kredsløbet foregår sådan:
Når blodet er blevet iltet og forlader lungerne, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som pumper det videre ud i kroppen (de røde blodårer). Herfra vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel (de blå blodårer), som sender det retur til lungerne hvor CO2 afgives og ny ilt tilføres, inden det på ny sendes til venstre del af hjertet og igen ud i kroppen.
På modellen kan man se at der er flere blodårer der føres til og fra hjertet. Det er smart, da både hjernen, den bagerste del af kroppen og den forreste del af kroppen har brug for blod samtidig. Sådan sikrer hjertet at blodet pumpes rundt i alle afkroge af kroppen.

Gris - Åndedrætssystem

Åndedrætssystemet, eller respirationssystemet, består af de organer, som bruges til at trække vejret med. Det er næsen, svælget, luftrøret og lungerne. Vejrtrækningen er det vigtigste kroppen tænker på, og et menneske trækker vejret ca. 20.000 gange i løbet af et døgn. Lungerne er placeret i brysthulen og deres opgave er at tilføre ilt til blodet og afskaffe affaldsstoffet kuldioxid (CO2). Slimhinderne i luftrør og bronkier er beklædt med små fimrehår som kaldes cilier, der fjerner indåndede støvpartikler og lignende.
Vejrtrækning foregår ved muskelsammentrækninger, hvor den vigtigste muskel er mellemgulvet. Luften indåndes gennem mund og næsehule og går ned gennem luftrøret, der deler sig i to hovedbronkier, som fører mod hver sin lunge. Bronkierne ligner et omvendt træ uden blade. Bronkierne er omgivet af bruskringe, der sikrer at luftvejene holdes åbne. Hovedbronkier forgrener sig i mindre bronkier, der munder ud i millioner af alveoler (små luftfyldte hulrum, kaldes også lungeblærer). Hvis lungeblærerne fra et menneske bredes ud, fylder de ca. 80-120 m2, dvs. ca. en halv tennisbane. Hen over alveolen ligger et net af små tynde blodårer, hvor O2 fra luften og CO2 fra blodet kan bytte plads.

Gris - Fordøjelsessystem del 1

Denne model viser grisens fordøjelsessystem fra munden til mavesækken, dvs. spiserør, mavesæk, bugspytkirtlen, lever, galdeblæren og milten.


Grises fordøjelsessystem minder om menneskets, og de æder derfor mange af de samme fødeemner som f.eks. korn. Økologiske grise skal dog også have græs eller andet grovfoder, der vedligeholder en sund tarmflora og modvirker mavesår. Derudover bliver dyrene beskæftigede, når de fodres med grovfoder.


Fordøjelsessystemet sørger for at det foder grisen spiser, bliver nedbrudt til så små stykker og enheder at de kan passere tarmvæggen over i blodet. Nedbrydningen foregår trinvist og ved hjælp af enzymer og mavesyre i munden, mave og tyndtarmen.

Mund, svælg og spytkirtler: Fordøjelsen starter i munden, hvor foderet bliver tygget og blandet med spyt og bakterier. Spyttet kommer fra kirtler i munden og indeholder enzymer, som starter den kemiske nedbrydning af foderet.

Spiserør: Hos enmavede dyr som grisen, passerer foderet direkte ned i mavesækken.

Maven: Mavesækken er et midlertidigt depot, hvor foderet bliver i 1-8 timer. Her blandes foderet med mavesaft, som er blanding af saltsyre, slim og enzymer. Saltsyren gør maveindholdet meget surt, pH er derfor ca. 1-2. De fleste bakterier i foderet overlever ikke den lave pH i mavesækken. Grisens mavesæk er opbygget som en elastisk muskuløs sæk, der er opdelt i 4 forskellige afsnit. Mavesækken er beklædt med en slimhinde der beskytter mod saltsyren. Fra maven går foderet videre til tyndtarmen.

Mavesår kan være et stort problem hos enmavede. Mavesår opstår når slimhinden bliver beskadiget, og sker ved spiserørets udmunding til mavesækken. Årsagen kan være fasteperioder, sygdom eller hvis foderet er for fint formalet.

Bugspytkirtlen: Tyndtarmen er ikke så glad for den meget lave pH. Derfor sørger bugspytkirtlen for at producere en basisk væske med pH imellem 7,5 og 8,5. Bugspytkirtlen ligger derfor imellem maven og tyndtarmen. Bugspyt indeholder mange forskellige enzymer med hver deres opgave. F.eks. spalter trypsin protein til aminosyrer og amylase omdanner stivelse til blandt andet sukker. Bugspytkirtlen producerer også insulin, der regulerer blodets indhold af sukker.

Lever og galdeblære: Omkring maven og ved siden af bugspytkirtlen, sidder leveren og galdeblæren. Leveren har flere ’lapper’, som hænger sammen, og inde under sidder galdeblæren. Leveren har mange vigtige opgaver, og fungerer som et rensningsanlæg og depot. Dvs. leverens opgaver er at modtage de fleste næringsstoffer fra tyndtarmen og regulerer hvor meget der skal frigives i blodbanen. F.eks. opbevarer leveren sukker (glykogen), der er absorberet fra tyndtarmen, og sender det ud i kroppen, hvis der er behov for det. Leverens opgaver er derfor at:

  • modtage og opbevare næringsstoffer fra tarmen
  • opbygge glykogen, fedt og protein ud fra sukker
  • være depot for glykogen (til sukker), jern, A- og D vitaminer
  • nedbryde giftstoffer og udskille den i urinen


Leveren producerer også galde, der er nødvendigt for at nedbryde fedt. Galden er en grøn/brunlig basisk væske. Galden tilføres tyndtarmen sammen med bugspyttet.


Leversvigte er derfor en meget alvorlig tilstand hos alle individer.


Milten: Milten sidder over maven, lige under ribbenene i venstre side af kroppen. Milten udgør en del af lymfesystemet, der bekæmper infektioner, dvs. den indeholder hvide blodlegemer. Milten filtrerer gamle blodceller fra blodet og nedbryder dem, renser blodet for bakterier og holder væsken i balance.

Gris - Fordøjelsessystem del 2

Denne model viser resten af grisens fordøjelsessystem, dvs. tyndtarmen, blind- og tyktarm, nyrerne, blæren og endetarmen.


Tyndtarm: Tyndtarmen er ca. 20 m lang hos den voksne gris. Det er her langt de fleste næringsstoffer bliver optaget. Overfladen i tyndtarmen består af lange trevler, næsten som en vifte, der giver en meget stor overflade, op til 250 m2. hvor næringsstoffer og væske kan passere ud i blodet og lymfesystemet.
I tyndtarmen dannes de enzymer, der skal spalte kulhydrat, fedt og protein. Bakterier eller dårligt foder kan forstyrre væskebalancen i tarmen. Væske og næringsstoffer bliver ikke opsuget som de skal. Samtidig trækkes væske ud af kroppen og ind i tarmen, hvilket kan give diarré.

Tyktarm og blindtarm: Fra tyndtarmen glider foderet over i den 5-6 m lange tyktarm. Blindtarmen er en ’sidegade’ (udposning) på overgangen mellem tynd- og tyktarmen. I blind- og tyktarmen foregår nedbrydningen af foderet ved hjælp af bakterier (mikroorganismer), og ikke enzymer som i tyndtarmen. Passagehastigheden er langsom, hvilket giver mikroorganismerne tid til at nedbryde foderet. Tyktarmsfordøjelsen minder om det, der sker i formaverne på drøvtyggere. Grise kan derfor i et vist omfang udnytte tarmbakteriernes evne til at forgære fibre til fedtsyrer, som optages i blodet. Det kræver en tilvænning på ca. 14 dage inden sammensætningen af bakterier er tilpas til at nedbryde grovfoder.


Endetarm: I tyktarmens sidste del og i endetarmen opsuges vand fra foderet og drikkevandet. Hermed får gødningen sin faste konsistens. Gødningens udseende er en effektiv måde at kontrollere, om dyrenes fordøjelse er i orden.

Urinvejssystemet (blære og nyrer):
Du ved sikkert godt at urin opsamles i blæren, men hvordan bliver urin dannet? Nyrerne spiller en meget vigtig rolle her, da de er et avanceret filtreringssystem. Nyrerne er to bønnelignende organer der ligger op mod ryggen. Urin bliver dannet når nyrerne filtrerer blodet for affaldsstoffer som grisen ikke har brug for. Affaldsstofferne forlader kroppen med urinen og næringsstoffer bliver holdt tilbage. Hver nyre indeholder ca. 600.000 ganske små filterenheder, som kaldes nefroner. Hvert nefron består af et lille filter, som er på størrelse med et punktum, og et rørsystem. Ved filtrationen hos mennesker dannes ca. 180 l væske i døgnet, som bliver koncentreret i rørsystemet til de normale 1-2 l urin per døgn. Nyrerne er altså med til at styre vand- og saltbalancen i kroppen.


Nyrerne har også andre vigtige roller, da de danner nogle vigtige hormoner: Renin er et hormon der er med til at regulere blodtrykket. Erythropoetin (EPO) har du måske hørt om i forbindelse med doping, og det er netop et hormon der får knoglemarven til at danne flere røde blodceller. Røde blodceller indeholder hæmoglobin, der binder ilt til sig som frigives i kroppen. D-vitamin bliver også dannet i nyrerne, når huden ikke kan danne nok. Rent faktisk aktiverer nyrerne D-vitamin. Ligesom leversvigt er nyresvigt også en meget alvorlig tilstand hos alle individer.

Gris - Hunlige reproduktionsorgan

Grisens hunlige reproduktionsorganer består af ovarier (æggestok og æggeleder), børhorn, bør, børhals, skede, vestibulen (skedens forgård) og kønslæber (skamlæber og vulva). Soens livmoder kaldes børen eller uterus. Den består af to lange, krøllede børhorn, der er 1,5-2 m lange.

Æggestok: I bughulen, for enden af hver side af børhornet, sidder en æggestok og æggeleder. De ligner lidt en drueklase, og har en størrelse på ca. 3 x 1,5 cm. Deres opgave er at danne æg og hormoner.

Æggeleder: Når æggene frigøres fra æggestokken under brunsten, opfanger æggelederen æggene og transporterer dem videre til børen. Hvis soen er blevet insemineret eller parret, smelter æg og sædcelle sammen i æggelederen, og ægget er blevet befrugtet. Æggelederen er 15-30 cm lang og 1-2 mm tyk. Når ægget er blevet befrugtet, -vandrer det igennem børhorn til børen, hvor de sætter sig fast og udvikles indtil faring.

Bør og børhals: Børhalsen er forbindelsesvejen mellem skeden og bør. Børen er 15-25 cm lang. Børhalsen udmunder tragtformet i skeden. På indersiden af børhalsen danner nogle folder et spiralformet forløb fra højre mod venstre. Under drægtighed er børhalsen tæt lukket, men er åben under brunst.

Skede og forgård/vestibule: Skeden er 10-12 cm lang, ret snæver og tykvægget. Den forreste del hedder forgård eller vestibulen og er også 10-12 cm lang. Urinrør og kirtler udmunder i vestibulen.   

Kønslæber: De ydre kønslæber (skamlæber og vulva) begrænser den 2-3 cm lange kønsåbning. Vulva indeholder mange blodkar og svulmer ofte op i forbindelse med brunsten.

VIDEO

3D - Gris

3D - Skelet

3D - Hjerne

3D - Hjerte

3D Gris - Åndedrætsystem

3D Gris - Fordøjelsessystem del 1​

3D Gris - Fordøjelsessystem del 2

3D GRIS - REPRODUKTIONSORGAN