3D landbrug

KOEN

I denne kategori ser vi nærmere på koen. Køer (kvæg) er drøvtyggere, der er planteædende pattedyr. Drøvtyggere har et komplekst fordøjelsessystem, hvor mikroorganismer i maverne nedbryder cellulosen fra planteceller. Der findes forskellige racer der er specialiseret i at producere mælk eller kød. En malkeko producerer op til 32 l mælk pr. dag, æder omkring 60 kg foder og drikker ca. 100 l vand om dagen.

SKAN QR KODEN FOR AT
KOMME TIL DENNE SIDE

Ko - Alle Organer

Denne model viser alle koens organer og deres indbyrdes placering

Ko - Skelet

I denne model ses koens skelet, der er kroppens stativ. Skelettet beskytter organerne og bærer kroppen sammen med muskler og sener. Skelettet består af mere end 200 forskellige knogler i forskellige længde og form. 

Selvom knoglerne er stive og hårde, er skelettet alligevel bevægeligt. Knoglerne består af mineraler og udgør kroppens depot af kalcium og fosfor.

Skelettets opgaver er:
1. Beskyttelse af indre organer (hjernen beskyttes af kraniet, hjerte og lunger beskyttes af brystkassen og nerver og blodkar beskyttes af rygsøjlen).
2. Bevægelse (da de fleste led mellem knoglerne er bevægelige, kan skelettet bevæge sig. Musklerne er fæstet til knoglerne på en sådan måde at når musklerne trækker sig sammen, bøjes eller strækkes leddet så lemmerne bevæges.
3. Depot for kroppens mineraler og produktion af røde blodceller.

Ko - Hjerne

Denne 3D model viser koens hjerne, synsnerver og øjne.

Kvægets sanser anvendes til fødesøgning, orientering i omgivelserne og social kommunikation med flokfæller.

Lugtesansen og smagssansen er veludviklet og har betydning ved fødesøgning. Lugtesansen har især betydning ved social kommunikation. Tyren kan finde brunstige dyr og koen kan genkende sin kalv ved hjælp af lugtesansen. Kvæg har smag for søde og sure foderemner. Derfor ædes foderroer, frisk græs og ensilage med velbehag.

Hørelsen er meget veludviklet, dog er evnen til at lokalisere lyden begrænset. Dette betyder at kvæg bliver urolige, hvis de ikke samtidig kan se hvor lyden kommer fra.

Synet er generelt veludviklet med mulighed for at skelne både farver og simple former. Øjnene er placeret på siden af hovedet og herved dækker synsfeltet næsten hele arealet rundt om dyret. Herved er koen god til at registrere bevægelser i omgivelserne, men er til gengæld er den ikke så god til at fokusere og bedømme afstande.

Følesansen er også veludviklet og har betydning for at undgå skader. Kvæget opfatter smerte og ubehag meget lig mennesker, og vil forsøge at skjule smerte, da dette vil udstille dyret som svagt i forhold til rovdyr. Det er derfor vigtigt at kende sine dyr godt, for at kunne identificere velfærdsmæssige udfordringer.

Ko - Hjerte

Denne 3D model viser et hjerte.

Denne 3D model viser hjertet med tilhørende karsystem.

Hjertets opgave er at pumpe blodet rundt i hele kroppen. Kroppen har brug for ilt, og derfor er hjertet en muskel der aldrig slapper af. Hjertet består af fire hjertekamre, som er opdelt i forkamre (atrier) og hovedkamre (hjertekamre eller ventrikler). Forkammeret trækker sig sammen lidt før hovedkammeret. Det betyder, at blodet bevæger sig fra forkammeret til hovedkammeret, og derefter fra hovedkammeret ud i blodårerne (arterien). Måske har du hørt om ’ventrikelflimmer’, der kan være en alvorlig tilstand, hvor hjertekamrene trækker sig for hurtigt sammen og gør at blodet ikke pumpes tilstrækkeligt til og fra hjertet.

De to hjertekamre i venstre side af hjertet er adskilt fra de to hjertekamre i højre side. Det skyldes, at de to hjertehalvdele pumper blod til to forskellige kredsløb: den højre del leverer til lungekredsløbet (hvor blodet iltes) og den venstre del leverer til system-kredsløbet (dvs. resten af kroppen, hvor ilten forbruges). Lungekredsløbet er meget mindre end kredsløbet til kroppen, så der kræves et mindre tryk for at pumpe blodet gennem lungekredsløbet. Derfor har hjertekamrene i højre hjertehalvdel tyndere vægge end i venstre hjertehalvdel.

Blodets vej gennem hjertet og kredsløbet foregår sådan:
Når blodet er blevet iltet og forlader lungerne, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som pumper det videre ud i kroppen (de røde blodårer). Herfra vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel
(de blå blodårer), som sender det retur til lungerne hvor CO2 afgives og ny ilt tilføres, inden det på ny sendes til venstre del af hjertet og igen ud i kroppen.

På modellen kan man se, at der er flere blodårer der føres til og fra hjertet. Det er smart, da både hjernen, den bagerste del af kroppen og den forreste del af kroppen har brug for blod samtidig. Sådan sikrer hjertet at blodet pumpes rundt i alle afkroge af kroppen.

Ko - Åndedrætssystem

Denne 3D model viser koens lunger – udvendigt

Lungerne og hjertet er to meget vigtige organer i kroppen.
Lungerne sørger for, at blodet forsynes med ilt og at den kuldioxid, der dannes i kroppen, ledes væk.

Hjertet sørger for, at blodet pumpes rundt i hele kroppen, så alle celler forsynes med ilt.

Denne 3D model viser koens lunger – indvendigt

Lungerne giver kroppen den luft, som indeholder ilt som kroppens celler skal bruge til at producere energi til vækst, vedligehold, produktion, varmeregulering mm. Lungerne er placeret i brysthulen og deres opgave er altså at tilføre ilt (O2) til blodet og afskaffe affaldsstoffet kuldioxid (CO2).

Vejrtrækning foregår ved muskelsammentrækninger, hvor den vigtigste muskel er mellemgulvet. Luften indåndes gennem mund og næsehule og går ned gennem luftrøret, der deler sig i to hovedbronkier, som fører til hver sin lunge. Hovedbronkierne forgrener sig i mindre bronkier. Bronkierne ligner et omvendt træ uden blade. Bronkierne er omgivet af bruskringe, der sikrer at luftvejene holdes åbne. Når bronkierne ikke længere består af bruskringe, betegnes de bronkioler. Slimhinderne i luftrør og bronkier er beklædt med små fimrehår som kaldes cilier, der fjerner indåndede støvpartikler og lignende.

Bronkiolerne munder ud i millioner af alveoler (små luftfyldte hulrum, kaldes også lungeblærer). Alveolerne er omkranset af et net af små, tynde blodårer (kapillærer), og her bytter CO2 og O2 plads (diffusion af ilt og kulduoxid).

Hvis lungeblærerne fra et menneske bredes ud, fylder de ca. 80-120 m2, dvs. ca. en halv tennisbane.

KO - Fordøjelsessystemet

Denne 3D model viser hele koens fordøjelsessystem

Koens (drøvtyggerens) fordøjelsessystem består af spiserøret, vommen, bladmaven, netmaven, løben, tyndtarm, blindtarm, tyktarm og endetarm. På figuren ses også nyrerne, galdeblæren og milten.
Når koen har tygget og slugt foderet, blandes det med spyt, der er svagt basisk. Dette er med til at stabilisere pH i vommen. Spyt hos drøvtyggere indeholder ikke fordøjelsesenzymer. Spyttet gør også at foderet lettere glider ned gennem spiserøret. Når foderet tygges i munden, samles det til en klump. Muskler i spiserøret skubber foderet til vommen. En muskel ved indgangen til vommen, sørger for at maveindhold ikke kommer i spiserøret ufrivilligt.

KO - Fordøjelsessystemet opdelt

Denne 3D model viser koens maver, galde, lever og milt

Udefra ser det ud til at koens 4 maver er bygget sammen, men dette er heller ikke helt forkert. De er alle forbundne, og sammentrækninger sørger for at sende foderet videre, når foderet er klar til at forlade de tidligere maver og når der fysisk er plads.

Vommen er den første og største af drøvtyggerens 4 maver. Mikroorganismerne i vommen nedbryder foderets cellulose til fedtsyrer, der kan optages i blodet. Indersiden af vommen er dækket af en masse små papiller (små fordybninger), der er med til at øge arealet i vommen. Herved kan endnu flere fedtsyrer blive optaget (absorberet), og hermed give koen mere energioptagelse.

Netmaven sørger for at lave foderboller, der frit kan flyde mellem netmave og vommen og presses op i munden, hvor koen tygger drøv. Når foderet er tilpas findelt, kan det passere netmaven og ’svømme’ videre til bladmaven.

Bladmaven består af mange folder, der sier vand, elektrolytter og flere fedtsyrer fra foderet. Når der er plads i den næste mave (løben), sammentrækkes bladmaven og sender foderet videre.

Løben minder om maven hos enmavede, og her er pH meget lavere pga. enzymer og syre (1,5-3). Her opholder og fordøjes foderet i ca. 4 timer, inden ’fodersuppen’ sendes videre til tyndtarmen.

Drøvtyggerens tarmkanal, lever, galde og milt er opbygget og fungerer som hos enmavede (se beskrivelse under modellerne for ’Gris – Fordøjelsessystem del 1 og 2)

Hos den nyfødte drøvtygger, er formaverne ikke færdigudviklet. Mælken sendes udenom formaverne og direkte til løben ved hjælp af bollerenden. Når kalven begynder at indtage kraftfoder og grovfoder efter 1-2 uger, ledes dette til vommen som hos en udviklet drøvtygger. Det faste foder hjælper med at udvikle formaverne.

Denne 3D model viser koens tarme, nyrer og blære

Blæren og nyrerne er en del af urinvejssystemet. Nyrerne er to bønnelignende organer der ligger op mod ryggen. Urin bliver dannet når nyrerne filtrerer blodet for affaldsstoffer, som koen ikke har brug for. Affaldsstofferne forlader kroppen med urinen og næringsstoffer bliver holdt tilbage.

Nyrerne filtrerer blodet for affaldsstoffer, ved at kredsløbet (blodet) passerer nyrerne. Hver nyre indeholder ca. 600.000 ganske små filterenheder, som kaldes nefroner. Hvert nefron består af et lille filter, som er på størrelse med et punktum, og et rørsystem. Urinen bliver mere og mere koncentreret jo længere væsken kommer ned i nefronet. Til sidst munder alle nefroner ud i nyrebækkenet, hvor urinlederne leder urinen til blæren.

Nyrerne har også ansvaret for at regulere væskebalance, pH, det osmotiske tryk og mængden af elektrolytter (salte).

KO - Reproduktionsorgan

Denne 3D model viser koens reproduktionsorganer

Modellen viser koens skede, børen, æggestokke og æggeledere. Børen dækker over tre dele: børhals, børlegeme og børhorn. I børhornene udvikler fostret sig. Børhornene er elastiske og kan udvide sig, efterhånden som fostret udvikler sig.
Æggestokkene opbevarer flere tusinde æg, og fra æggestokkene ledes æg til æggelederen, hvor ægget befrugtes og transporteres videre til børhornene til videre udvikling.

KO - FODER

Denne 3D model viser hvordan koen tygger drøv.
*Animationer virker ikke i AR på iOS, Model er ikke i rigtig størrelse.

En drøvtygger fordøjer sin føde i 2 trin, først ved at æde foderet (græs, ensilage mm.) og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det og så starte forfra indtil foderet er tilpas findelt (se beskrivelse under modellerne Fordøjelse). Mikroorganismerne i vommen omsætter det meste af foderets kulhydrat til eddikesyre, smørsyre og propionsyre (fede syrer). Fra vommen transporteres syrerne over vomvæggen til blodet.

Foderets sammensætning afgør hvilke fedtsyrer der dannes i vommen, som igen har betydning for mælkens smag og indhold af fedt:
Meget stivelse i foderet vil resultere i at der dannes meget propionsyre -> stor aflejring af fedt på kroppen og mindre fedt i mælken.
Meget sukker i foderet vil resultere i at der dannes meget smørsyre -> forringet mælkekvalitet og smag.
En høj andel af fibre vil resultere at der dannes meget eddikesyre -> højt indhold af fedt i mælken.
Foderets sammensætning er derfor afgørende for om dyret skal vokse, fedes op eller producere mælk.

Denne 3D model viser hvordan grovfoder bevæger sig i formaverne på en ko.
*Animationer virker ikke i AR på iOS.

Denne 3D model viser hvordan grovfoder bevæger sig i maven på en ko og viser hvordan pH ændrer sig når grovfoderet kommer ned i formaverne.
*Animationer virker ikke i AR på iOS.

Mikroorganismerne, der nedbryder foderet i vommen skal have det godt for at trives. De har det bedst ved en pH imellem 6,2 og 6,8 og konstant temperatur. Fodring af koen, og hermed mikroorganismerne, skal justeres nøje, da f.eks. fodring med letfordøjelige kulhydrater vil give en hurtig og høj produktion af fedtsyrer, som kan gøre vommen sur. Herved kan mikroorganismerne dø, vommen gå i stå og dyret kan blive sygt.
På modellen ses at pH svinger en smule når koen fodres med grovfoder, men holder sig stabilt omkring og lidt under 7, der er optimalt for vommiljøet.

Denne 3D model viser hvordan tilskudsfoder (letfordøjeligt foder) bevæger sig i formaverne på en ko.
*Animationer virker ikke i AR på iOS.

Denne 3D model viser hvordan tilskudsfoder (letfordøjeligt foder) bevæger sig i formaverne på en ko og viser hvordan pH ændrer sig når tilskudsfoderet når formaverne.
*Animationer virker ikke i AR på iOS.

Hvis koen fodres med tilskudsfoder (letfordøjeligt foder), vil mikroorganismerne producere en høj andel af fedtsyrer. Hvis vomvæggen ikke kan følge med til at optage den øgede mængde fedtsyrer, kan vommens pH falde. Hvis vommens pH kommer under 5,5-6, kaldes det vomacidose eller sur vom. Er pH lav i længere tid, kan vomvæggen skades, mikroorganismerne dø, dyret kan blive forgiftet, ydelsen falde, og dyret blive sygt.

Vomacidose er ofte et problem hos højtydende malkekøer. Vommens pH kan variere en del hen over døgnet afhængig af om koen æder, tygger drøv, fordøjer foderet eller der sker en absorption (optagelse) af fedtsyrer over vomvæggen. Koen kan selv producere bikarbonat via spyttet, der er med til at regulere vommens surhedsgrad, og holde den så stabil som muligt.

3D Ko- Alle organer

3D Ko - Skelet

3D Ko - Hjerne

3D Ko - Hjerte

3D Ko - Åndedræts-system

3D Ko - Fordøjelses-system del 1

3D Ko - Fordøjelses-system del 2

3D Ko - Reproduktions-organ

3D Ko - Foder

Vi glæder os til at snakke med dig

Her står noget tekst